Natalie Zahle grundlagde i 1851 sin første skole – N. Zahles Skole. Det var i første omgang en form for pensionat der husede to voksne kvindelige elever og to piger. Det udviklede sig til hun i 1852 åbnede Frk. Zahles skole, der husede 55 elever – flest piger men også nogle halvvoksne kvinder.

I 1860 var skolen vokset til at rumme 202 elever og var dermed Danmarks største pigeskole. Men Natalie Zahle rummede i samme bygning en privatlærerinde skole for voksne elever som hun kaldte ”Cursus” – en almuelærerindeskole. Denne voksenuddannelse i samme hus som pigeskolen udtrykte det, som Dr. Phil Birgitte Possing i sin afhandling om Natalie Zahle beskriver som ” hendes dobbeltblik på dannelse og uddannelse, for æstetik og kundskaber, for disciplin og livsglæde”.

Resultatet af voksenuddannelse blev i 1894 statsanerkendt som det første privatseminarium for kvinder. Kulturministeriet oprettede i samarbejde med Natalie Zahle en seminarielov, der krævede, at et statsanerkendt seminarium oprettede en øvelsesskole. I 1877 var N. Zahles skole flyttet fra Gammel Strand til Nørre Vold hvor Natalie Zahles selv havde stået bag byggeriets iværksættelse og fire år senere blev endnu en bygning tilføjet for at huse N. Zahles Privatseminarium.

Allerede fra 1877 i de nye lokaler blev det muligt at opnå en examen artium – en studentereksamen. Det var også her skoleimperiets sidste skud, øvelsesskolen som var knyttet til seminariet skulle huses. Og d. 1. oktober 1895 blev denne indviet som N. Zahles Seminarieskole med comtesse Georgine Knuth som første leder.

Institutionens opbygning:

Institutionen N. Zahles Skole består af flere skoler: N. Zahles Seminarieskole og N. Zahles Gymnasieskole der består af en grundskole, et gymnasium og læseskolen ved det Kongelige Teater. Desuden også billedskole, musikskole og 2 SFO’er.

D95AA2BF7E3A4FB28E19D57748309E09.png

Uddrag af institutionens grundbestemmelser:

  • 2, stk. 1: Institutionens formål er ud fra et kristent livssyn og på folkekirkens grund at fortsætte og videreudvikle den af Natalie Zahle grundlagte uddannelsesinstitution efter hver tids behov og på en sådan måde, at institutionen udgør en uddannelsesmæssig enhed.

 

  • 2, stk. 2: Det er i forbindelse hermed institutionens mål gennem et samarbejde mellem de forskellige persongrupper ved institutionen at skabe et inspirerende miljø og give elever, studerende og lærere mulighed for medbestemmelse og medansvar i institutionens hverdag.