Zahliaden
Hvert år i september måned afholdes Zahliaden. Det er vores store idrætsdag, hvor alle elever dyster i forskellige aktiviteter, som idrætslærerne planlægger.
Eleverne er inddelt i forskellige hold eller “lande” på tværs af årgange, hvor eleverne fra 9. klasse er holdkaptajner. Det er en dag, hvor socialt samvær, trivsel, kammeratskab og glæden ved at bevæge sig er i højsædet, og en dag vi altid ser frem til med stor fornøjelse.