Musical
Musical er på Seminarieskolen et obligatorisk fag i 7. klasse. Hvert år samles de to 7. klasser i efterårshalvåret for at lave en musical fra bunden. Den er altid skrevet af lærerne og eleverne selv, og bliver fremført for forældre og pårørende samt for skolens klasser.
Det er et kreativt og meget givende arbejde, hvor elevernes vidt forskellige kompetencer kommer i spil i en skabende proces, hvor der er brug for alle for at få forestillingen til at fungere.