Musik- og Billedskolen ved N. Zahles skole

Musik- og Billedskolen er helt unik for N. Zahles Seminarieskole og N. Zahles Gymnasieskole. Det er en selvstændig skole med egne lærere og ca. 350 elever fra de to skoler, hvilket indebærer, at undervisningen kan koordineres med elevernes øvrige undervisning og skole-fritidsordningen. Undervisningen foregår rundt omkring på skolerne, og der er ansat 13 lærere. Vores Billedskole er i gang med sit fjerde år, og den er en stor succes. Der er skiftende udstillinger i festsalen, som vi alle har daglig glæde af.

I løbet af året holder Musikskolen en del meget velbesøgte koncerter.

Der bliver altid afholdt julekoncerter i en af weekenderne op til jul. Vi har de seneste år udvidet med en jule-rockkoncert og en afslutning for de mindste børn. De ligger normalt på en hverdagsaften.

I foråret holder vi som regel en klaver-café, hvor alle klaverelever får lov at spille for hinanden, hvilket er en rigtigt god oplevelse for både elever og forældre.

Læs mere om undervisningen, priser m.m. på hjemmesiden

http://musikskolen.zahle.dk/