Julen på N Zahles Seminarieskole.

I julemåneden bliver der hygget ekstra meget i klasserne – nogle har kalenderlys – andre en pakkekalender eller andre hyggelige traditioner.

I starten af december er der en klippe-klistre-dag, hvor klasser, døre og gange pyntes flot op. Klasserne har deres egen julekasse, hvor tidligere års julepynt bliver gemt, så det kan komme op år efter år.

Til morgensang synges der julesange og julesamler og adventskransen tændes hver mandag morgen.